Dosering af abrasive medier

Abrasive medier: perfekt doseret med excentersnekkepumper

Når der skal vælges den perfekte doseringsteknologi, er det nødvendigt at tage højde for forskellige faktorer, især i forbindelse med forarbejdningen af abrasive pastaer. Høj præcision og repeterbarhed kan kun sikres med komponenter, der er afstemt perfekt i forhold til hinanden. ViscoTec anvender det endeløse stempelprincip baseret på excentersnekkepumpeteknologien til alle doseringsanvendelser. Excentersnekkepumper er ikke kun egnet til dosering af viskose og faststofholdige produkter. De er også egnet til abrasive og aggressive væsker. De hører til gruppen af roterende fortrængningspumper.

Denne type roterende fortrængningspumper transporterer materialet i et selvstændigt lukket hulrum. Kombinationen af en rotor i hærdet rustfrit stål og en blød elastomerstator kan f.eks. dosere og transportere højfyldte materialer. Tætningslinjen mellem rotoren og elastomerstatoren genererer en minimal forskydning af væsker samt pastaer og sørger samtidigt for en tætningseffekt uden ventiler. Derved kan abrasivt materiale, der også indeholder partikler med høj kornhårdhed, doseres volumterisk på hver komponent uden forøget slid.

Hvis der anvendes medier med højabrasive og mekanisk krævende fyldstoffer, er det nødvendigt med en rotor, som kan holde til dem. Et eksempel: varmeledningspastaer, der indeholder keramiske til metallisk forsynede fyldstoffer. De benyttes blandt andet i forbindelse med fremstilling af batterier inden for e-mobilitet. En rotor af fuldkeramik opfylder kravene for at sikre lange levetider selv ved anvendelse af meget abrasive materialer. Den har den nødvendige hårdhed og slidstyrke men er dog mindre modstandsdygtig over for stød og slag.

Her kan en robust rotor bestående af et metalmatrix-kompositmateriale være til hjælp: Hårdmetalrotoren har en ekstrem hårdhed og er dermed særligt slidstærk. Dette medfører en længere levetid og reducerer vedligeholdelsesarbejdet. Derudover muliggør den høje slidstyrke en præcis dosering gennem en længere periode, uden at nøjagtigheden forringes. Det er især interessant for brancher såsom elektronikfremstilling og e-mobilitet: Den samlede anlægseffektivitet kan forbedres alene ved den længere levetid for doseringskomponenterne i produktionen af effektelektronik eller batterikomponenter.

Her får du også flere oplysninger om hårdmetalrotoren.

Excentersnekketeknologi til højabrasive medier

Dosierung von abrasiver Lotpaste

På trods af den høje abrasivitet af mange spaltefyld, loddepastaer, flusmidler og varmeledningspastaer doserer ViscoTec-dispenserne dem med ekstrem lav forskydning og meget præcist også i mikroliterområdet takket være det endeløse stempelprincip. Applikationer findes især inden for bilindustrien, luft- og rumfart, elektronikindustrien samt på området for nye energier, og tendensen er stigende.

Den typiske rotor-/statorgeometri udgør kernen i fortrængningspumpen. Som premiumleverandør inden for dette område beskæftiger ViscoTec Pumpen- und Dosiertechnik GmbH sig konstant med muligheder for at reducere sliddet i forbindelse med doseringsprocesser. ViscoTec er i stand til at dimensionere rotoren og statormaterialerne kunde- og anvendelsesspecifikt takket være nøjagtig viden om indflydelsesfaktorerne for abrasive væsker med hensyn til sliddet. Høj proceskompetence i forbindelse med et slidoptimeret design medfører således lange levetider og unik ydeevne for doseringspumperne også i tilfælde af højfyldte og abrasive stoffer.

YouTube

Mit dem Laden des Videos akzeptieren Sie die Datenschutzerklärung von YouTube.
Mehr erfahren

Video laden

Processikker aftapning af slibende håndsæbe

Dosierung hochabrasiver Handwaschpaste

Håndsæbe med slibende egenskaber indeholder smøregelpartikler samt friktionsmaterialer for at afgnide snavs mekanisk og hører til de mest abrasive væsker inden for kosmetikområdet. Aftapning af disse materialer i handelsgængse emballageformer (f.eks. spande, tuber og poser) stiller doseringssystemer over for store udfordringer: Abrasiviteten gør, at aftapningssystemerne udsættes for slid over gennemsnittet. Med det endeløse stempelprincip tilbyder ViscoTec en teknologi, der gør det muligt at aftappe disse pastaer næsten slidfrit: Pastaen transporteres volumetrisk gennem rotor- og statorgeometrien.

Høje tryk, faststofkoncentrationer og en forskydning af væsken undgås. Transportprincippet modvirker således indflydelsesfaktorerne for det såkaldte abrasive slid. Det endeløse stempelprincip er det rigtige valg, når det drejer sig om at dosere abrasive medier og kosmetikprodukter. Du drager fordel af betydelige besparelser med hensyn til omkostninger samt vedligeholdelsestider og forøger dermed aftapningslinjernes effektivitet væsentligt.

Processikker påføring af fyldte varmeledningspastaer

Dosierung abrasiver Wärmeleitpaste

Især inden for elektronikfremstilling spiller påføring af varmeledningspastaer og målrettet bortledning af varme fra følsomme komponenter en afgørende rolle for komponentens funktion. Produkternes termiske ledningsevne sikres ved hjælp af høje fyldstofandele. ViscoTec-doseringssystemer opfylder de høje krav til dosering af komplekse materialer. Varmeledningspasta er meget alsidig. Som ikkehærdende materialer kan de påføres på forskellige måder og kan dermed anvendes i mange anvendelser, der strækker sig fra meget små til store flader med varmeovergange. Pastaen kan påføres meget præcist på små flader ved hjælp af en doseringsenhed. Ideelt påføres et så tyndt og ensartet lag varmeledningspasta som muligt for at forbinde kontaktfladerne for den termiske overgang med hinanden.

ViscoTec har helt klart sit fokus på doseringsteknologien og tilbyder en omfattende portefølje på dette område til at dosere varmeledningsmaterialer og andre materialer. Vi har allerede arbejdet sammen med ViscoTec i en række projekter, og dette positive samarbejde var altid nøglen til vores succes.

Herr Heinrich

Electrolube

Tjekliste for anskaffelse af doseringsteknologi:

  • Hvilke særlige egenskaber har materialet, der skal doseres?
  • I hvilke beholdere skal materialet leveres?
  • Er materialet, der skal påføres, forarbejdnings- hhv. doseringsdygtigt, eller skal det behandles?
  • Skal der udføres indledende forsøg i et laboratorie på grund af høje tekniske krav?
  • Er alle mekaniske detaljer klarlagt? (Slangelængder, tilslutninger, adaptere, fastgørelser)
  • Er alle elektriske detaljer klarlagt? (Signaludveksling, elektrisk tilslutninger, grænseflader)
  • Er der taget tilstrækkeligt højde for alle kriterier for doseringen af det abrasive materiale?

Find den perfekte doseringsløsning til abrasive medier!